Videndeling

Deling af viden og informationer med fælles ansvar for indholdsproduktion har aldrig været lettere. Klik Rediger, producer dit indhold, klik Gem, og indholdet er delt. Brug Videndeling som simpelt intranet, i dokumentationsarbejde, til mødereferater, i udviklingssamarbejder – kort sagt til alle former for videns- eller informationsdeling.

Med få klik opretter du en artikel og beskriver din idé, og bagefter kan du give kollegerne mulighed for at kommentere og videreudvikle artiklen. Videndeling er i princippet åben, så alle kan læse i den og skrive til den, men ved at sætte brugerrettigheder på siderne, kan den fungere som artikeldatabase eller som lukket forum for en gruppe af medarbejdere. Som noget særligt har vi nemlig indført enkel rettighedsstyring i Essens Videndeling, så man udover demokratisk vidensdeling også kan anvende den til materialer som personalehåndbogen og andet, der kræver begrænsninger på skrive- og/eller læserettighederne.

Når Essens Videndeling er implementeret i din virksomhed, vil det være en genvej til opsamling, distribution og fastholdelse af viden. Det vil skabe basis for læreprocesser mellem kolleger og resultere i styrkede kompetencer og øget effektivitet.

MOCH A/S | Toldbodgade 51D | DK-1253 København K | Telefon: +45 70 20 16 24