Er du engageret og kan du samarbejde? Så har vi dit drømmejob!

MOCH søger E-learningkonsulent — September — 2018

article

Vi søger en ny kollega til udvikling af e-learning-løsninger her hos MOCH.

Som vores nye kollega ville du skulle være med til at hjælpe nogle af Danmarks største virksomheder med at gennemføre markante forandringer vha. skræddersyede digitale læringsforløb.

Vi tilbyder den rette person et job i en spændende, innovativ virksomhed, hvor tingene går rigtig stærkt, og hvor udvikling og forandring er en stor del af hverdagen.

Hos os skal du arbejde med:

Behovsanalyse, opgave-/kompetenceanalyse og didaktisk analyse

Udarbejdelse af storyboards, designdokumenter og instruktionsplaner til vores projekter

Koordinering af arbejdet med grafikere og programmører og efter behov assistere dine kollegaer i dette arbejde

Effektmåling af læringsmiljøer

Som medarbejder:

… brænder du for at skrive og formidle undervisningsstof kreativt og af høj kvalitet. Du fortæller en historie, så den er lærerig, relevant og motiverende.

… trives du med skarpe deadlines.

… interesserer du dig for både sociale medier og traditionelle medier, og du ser mulighederne i at arbejde med gamification i uddannelse.

Din historie:

Vi forestiller os, at du har en uddannelsesbaggrund i fx kommunikation, IT og læring, pædagogik, film- og medievidenskab, retorik eller tilsvarende – men vi vil gerne overraskes med nye vinkler og uddannelsesforløb.

Du har erfaring med lignende arbejde.

Vi tilbyder dig

Et innovativt arbejdsmiljø

Faglige udfordringer og indblik i forskellige centrale områder i en markedsførende virksomhed

…Er du interesseret?

Så kontakt os og fortæl, hvad du brænder for, og hvorfor det er dig, vi skal vælge.

Send din ansøgning SENEST 23/9-2018 til info@moch.dk.

For yderligere info, ring til til os på 70201624.