Frontend-udvikler

Frontend-udvikler søges

Vil du være med til at påvirke fremtidens måde at lære på? Så skal du søge dette job – som giver dig mulighed for at have stor og vigtig indflydelse på udviklingen af vores e-learning-løsninger.

Det kigger vi efter hos dig

Vi leder efter en semi-erfaren til erfaren frontend-udvikler, som vil være med på vores superdygtige team af udviklere her hos MOCH – og være klar på at hjælpe os videre i vores succes her i DK og resten af Skandinavien.

Du har nogle års erfaring med JavaScript, CSS og HTML og arbejde med frontend webframeworks og interfacekomponenter.

Du skal også gerne have kendskab til testsoftware og værktøjer til dokumentation, og være opsat på at arbejde med kode-reviews.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med automatisering og scripting af arbejdsprocesser og med brug af GIT.

Har du indsigt eller forståelse for back-end, er det et plus, men ikke et krav.

Du har naturligvis fokus på brugeroplevelsen og tager hensyn til både usability og accessibility.

Du har gode solide processer for dit udviklingsarbejde med bl.a. brug af mockups/wireframes og prototyping.

Vi arbejder i følgende teknologier

  • JavaScript
  • HTML/CSS/LESS
  • Backbone JS
  • Grunt
  • Adapt Framework
  • GIT / GitHub

I dit arbejde får du bl.a. fokus på

  • At skabe optimale interfaces til vores læringsoplevelser (UX og usability)
  • At alt er mobile-first
  • Optimering af load og responstider
  • Opbygning af en skalerbar infrastruktur så vi kan booste vores produktudvikling.

Du vil både komme til at arbejde med såvel hurtig problemløsning, fra dag til dag, og med længerevarende udviklingsprojekter. Der er både brug for nyudvikling, optimering og vedligehold.

Vi har et rart og uformelt arbejdsmiljø her hos MOCH med en flad struktur, hvor alles idéer og indsats tæller. Du vil få stor selvstændighed i din dagligdag, men du må også trives med at indgå i teamwork.

Dit ansvar

I tæt samarbejde med vores e-learning-team og projektleder skal du udvikle nye løsninger –og optimere de eksisterende.

Du kommer til at udvikle nye brugerinterfaces i vores kurser og herunder udvikle genbrugelig kode og biblioteker, som kan bruges af vores kunder. Fokus på stabilitet og optimal funktionalitet ift. såvel det tekniske som brugeroplevelsen.

Du skal kunne lide at tage det fulde ansvar for din kode – fra idé til deployment.

Personlige kompetencer

  • Struktureret og systematisk tilgang til opgaver
  • Initiativrig – motivation for at gå forrest teknisk
  • Ansvarsfuld og grundig – følger opgaver til dørs, fra start til slut
  • Klar på samarbejde – ift. kunder og kolleger
  • Trives med varierende opgaver

Det vi tilbyder

  • En god, konkurrencedygtig løn
  • Fleksible arbejdstider og -sted
  • Attraktiv beliggenhed i København K. med udsigt over havnen til Operaen
  • Kaffe, frokost, frugt, massage m.m.

Du vil blive en del af et mindre udviklingsteam og vil få mulighed for vigtig og afgørende påvirkning af vores fremtidige produkter.

Som vi bliver større, vil dine muligheder følge med.

Ansøg!

Hvis ovenstående lyder interessant, vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Du er velkommen til at kontakte Christian Ravn på +45 2016 2071 for yderligere spørgsmål til stillingen.

Du ansøger ved at sende en mail til info@moch.dk

Der er ingen deadline på stillingen – er du den bedste, så går det hurtigt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vi er MOCH

MOCH er en af Danmarks førerende EdTech leverandører. Vi er kendte for kvaliteten af vores løsninger og produkter og har mere end 3.000.000 brugere igennem vores løsninger. Vi arbejder for en klogere og mere oplyst verden igennem digital læring til vores kunder og deres ansatte.

Og måden vi gør det på er, at vi forbinder de mennesker, der har viden, med mennesker der har brug for viden.

Vores kunder har stor tiltro til vores høje faglighed, velafprøvede pædagogiske metoder og automatiserede implementeringsforløb.