Sælger søges

Sælger hos MOCH = lad os vækste sammen!

Vi vækster i øjeblikket kraftigt her hos MOCH og har derfor brug for nye talenter, der kan blive en del af vores salgs- og forretningsudviklingsteam. Du er en super kollega, der er i sin grundform, er ambitiøs, venlig og faglig professionel. Og så evner du at hjælpe os med og tage ansvar for at løfte salget af vores løsningsportefølje inden for awarenesstræning.

Du vil få ansvaret for at pleje et udvalg af eksisterende kunder og derudover vil du være drivende kraft i at tiltrække salg i din kundeemnebase.  Opgaven går ud på at lære kundepotentialer at se nye forretningsmuligheder, og at dyrke kundepotentialet så godt, at de til sidst blomstrer – præcis som alle nuværende kunder her hos MOCH.

Hos MOCH har vi en kultur, hvor du kan realisere dit potentiale. Så ønsker du at vækste din karriere ved at hjælpe hundredevis af virksomheder med at uddanne og forbedre deres personale? Så er du kommet til det rette sted.

Det vi kigger efter hos dig er:

Du er præcis så god, som du evner til at gentage, forbedre og opsøge dine kunder.

  • Det vil være fint hvis du har en mellemlang eller videregående relevant uddannelse eller tilsvarende erfaring fra ’det virkelige liv’.
  • Det vil være fint hvis du er stabil (og kreativ) i din kundekommunikation og har evnen til at kommunikere et godt beslutningsgrundlag.
  • Du skal have viljen og evnen til at gøre dét, der kræves for at få succes med salg.
  • Du skal lige som os andre – have et positivt livssyn og tage ansvar for dine succeser og fiaskoer.
  • Kort sagt! Du skal ikke nødvendigvis kunne ’sælge sand i Sahara’ du skal tro på at daglige, ugentlige og månedlige rutiner hjælper dig med at nå dine mål.

Ser du dig selv som sådan en sælger, og kan du mærke at præcis den tilgang vil gøre dig glad for at komme på arbejde hver eneste dag – så søg!

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads i en lille succesfuld EdTech virksomhed med knap 20 ansatte, hvor du fra start får ansvar og mulighed for at udvikle dig hurtigt.

  • Gode ansættelsesforhold, med mulighed for videreudvikling af dine egne mål og din økonomi.

  • Fleksibilitet og central beliggenhed. Du arbejder en helt almindelig arbejdsuge og bestemmer selv, hvornår du vil komme på vores smukke kontor i Toldbodgade i indre by.

  • En spændende kundeportefølje, hvor du får mulighed for at sælge ind til nogle af landets største og mest profilerede virksomheder. Blandt vores kunder kan bl.a. nævnes Mærsk, Ørsted, Århus Kommune, Danske Bank, FLSmidth, KU, Røde Korts, Nestlé mfl.

  • Et eksporteventyr. Vi er netop gået i gang med at sælge vores løsninger i udlandet, og dette skal vores kommende sælger være en del af. Hvis du har erfaring med eksport, er dette et plus, men ikke en nødvendighed.

Ansøg!

Hvis ovenstående lyder interessant, vil vi rigtig gerne høre fra dig. Du er velkommen til at kontakte Christian Ravn på +45 2016 2071 for yderligere spørgsmål til stillingen.

Du ansøger ved at sende en e-mail via knappen herunder.

I emnefeltet skal du skrive: ”Jeg vil ha’ det job!”

Der er ingen deadline på stillingen – er du den bedste, så går det hurtigt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvem er MOCH?

MOCH er en af Danmarks førerende EdTech leverandører. Vi er kendte for vores løsninger og produkter og har mere end 3.000.000 brugere igennem vores løsninger. Vi arbejder for en klogere og mere oplyst verden igennem digital læring til vores kunder og deres ansatte.

Og måden vi gør det på er, at vi forbinder de mennesker der har viden, med mennesker der har brug for viden.