Undgå svindel

svindel

Hvad er svindel?

Svindel er et begreb, som dækker over uretmæssige eller kriminelle handlinger, som har til formål at resultere i økonomisk eller personlig gevinst. Til svindel hører underkategorier som økonomisk bedrag og underslæb.

Vi har alle hørt om økonomisk svindel, hvor en person misbruger en anden persons bankoplysninger til at berige sig selv. Og vi hører fra tid til anden om større svindelsager i erhvervslivet eller inden for det offentlige, hvor en person i et betroet embede eller i en højtstående position har udnyttet sine privilegier til på uretmæssig vis at berige sig – som oftest på andres bekostning.

Hvor i organisationen kan der foregå svindel?

Svindel bliver ikke kun begået af privatpersoner, som beriger sig gennem eksempelvis identitetstyveri eller andre former for bedrageri. Såvel private virksomheder og organisationer som kommunale og statslige institutioner er i denne sammenhæng både sårbare og udsatte.

Svindel i private og offentlige organisationer opstår som oftest blandt økonomiske nøglemedarbejdere, det vil sige medarbejdere, som varetager en betroet stilling inden for håndtering af virksomhedens finanser. Hvis der ikke føres tilstrækkelig kontrol inden for disse områder, er det nemt for dygtige svindlere at slippe af sted med deres bedrag.

Med jævne mellemrum dukker der sager op til overfladen, ofte som følge af årvågne whistlebloweres handlekraft. Men det er langt fra altid, at svindel og bedrag opdages, hverken i privat eller offentligt regi.

Et eksempel på en nyere svindelsag fra Skat

Det ses desværre ofte, at meget store summer forsvinder fra vores alles fælles kasse og ud i private svindleres lommer. Og meget tyder på, at vi kun har set toppen af isbjerget.

Foruden den berømte ”Britta Nielsen-sag”, hvor en enkelt person over en årrække snød sig til over hundrede millioner af kroner af de såkaldte satspuljemidler, kan sagen om udbytteskat med rette nævnes her. I denne sag er seks personer for ganske nylig – juli 2021 – blevet varetægtsfængslet in absentia.

De varetægtsfængslede er hver især tiltalt for bedrageri for en milliard kroner i forbindelse med refusion af udbytteskat. Det betyder, at de på uretmæssig vis har fået udbetalt en masse danske skattekroner – penge, som er forsvundet ud af vores fælles kasse, og faktisk helt ud af landet. De tiltalte er nemlig bosat i henholdsvis Dubai og USA.

Faktisk kom der først for alvor fokus på denne sag, efter at det danske tv-program ”Operation X” tog fat i den og påbegyndte en optrevling fra en ende af. Dette viser, hvor forholdsvis nemt det er at begå økonomisk kriminalitet uden at blive opdaget. Også – eller måske især – når det drejer sig om ganske betydelige pengesummer.

Det er ganske enkelt alt for nemt for svindlere at flyve under radaren. Derfor er det vigtigt, at alle virksomheder og organisationer – private såvel som offentlige – holder meget skarpt øje med både pengestrømme og ansatte. Samtidig bør der være en fastlagt politik for, hvordan mistanke om svindel håndteres. Og for mange virksomheder gælder det, at en whistleblower-ordning er helt på sin plads.

I det følgende kan du læse mere om de mest almindelige former for svindel i virksomheder.

Personsvindel – mere udbredt, end man tror

En anden type svindel er den svindel, som er rettet specifikt imod en privatperson. Til denne type svindel hører blandt andet snyd med identitet.

Når man forfalsker et kørekort eller et pas, eller benytter en anden persons sygesikringsbevis for at kunne opnå fordele, kategoriseres det som dokumentfalsk. Og benytter man en anden persons identifikationspapirer med henblik på berigelse, kan man blive sigtet for bedrageri.

Selv om du passer rigtig godt på dine personlige dokumenter, er dette dog ingen garanti imod personsvindel. Du kan stadig blive udsat for identitetstyveri, hvor dine personlige oplysninger bliver dig franarret og brugt til tvivlsomme formål.

Det er ikke ualmindeligt, at man via phishing i god tro kan komme til at afgive information, som havner i de forkerte hænde. Og så er man som offer for personsvindel prisgivet afsenderen.

Finansiel svindel – et vidt begreb

Inden for finansiel svindel findes der op til flere underkategorier. Blandt de vigtigste er:

Misbrug af aktiver og fejlplacering af midler

Dette er den mest almindelige form for økonomisk svindel og består i al sin enkelthed af, at en person tilegner sig penge, som ikke er beregnet til dem. Et eksempel herpå er Britta Nielsen-sagen.

Korruption, bestikkelse og smørelse

Korruption anslås at udgøre 30 procent af al den afdækkede finansielle svindel, som afsløres på årsbasis. Smørelse og bestikkelse er i visse lande en helt gængs omgangsform, når det kommer til offentlige instanser og embedsmænd. Men korruption er både ildeset og strengt forbudt herhjemme i Danmark.

Medarbejdertyveri og underslæb

Når medarbejdere stjæler fra virksomheden, kan det hurtigt komme til at koste den dyrt. Det samme gælder, når ansatte i det offentlige tilegner sig penge eller genstande. Her er det nemlig vores alles fælles ejendom, det gælder. Og derfor slås der hårdt ned på medarbejdere, som stjæler eller bedrager en organisation, uanset om den er privat eller offentlig.

Direktørsvindel – hvad er det?

En form for svindel, som vinder større og større udbredelse i disse år, er direktørsvindel. Direktørsvindel, eller CEO Fraud, som fænomenet også kaldes, er baseret på phishing. Det betyder, at svindlen udføres ved hjælp af falske e-mails, hvor afsender foregiver at være chefen.

Typisk vil direktørsvindel have til formål at narre dig til at foretage en overførsel af penge til en bankkonto, som ejes af den rigtige afsender. Du kan også opleve forsøg på at få dig til at sende fortrolige oplysninger på kunder eller ansatte eller på anden måde kompromittere virksomheden.

Afsenderen vil, foruden at benytte et falsk navn, også bestræbe sig på at få afsenderadressen til at fremstå officiel. Dette i håbet om, at du ikke lægger mærke til, at mailen kommer fra en bestemt afsender. Og da mange e-mail-klienter ikke som standard viser afsender eller svar-til e-mailadressen, er det nemt for svindleren at udføre sit forehavende.

For at fremskynde processen vil afsenderen i e-mailen typisk indskærpe, at der her er tale om en presserende situation, hvor du skal handle hurtigt. På den måde håber vedkommende, at du ikke lægger mærke til den lille forskel i domænenavnet på afsender-e-mailen.

Hvordan opdages svindel oftest?

Økonomisk svindel og bedrageri opdages som oftest af dygtige og årvågne medarbejdere, som opfanger, at noget ikke er, som det skal være. Derfor er et awareness-kursus om anti-korruption til dine medarbejdere en god investering.

MOCH tilbyder awareness-træning i form af e-learning, som kan ruste dine medarbejdere til bedre at kunne håndtere regler og procedurer, så I kan undgå svindel i virksomhedsregi. Et awareness-kursus i anti-korruption kan samtidig give dine medarbejdere en bedre værktøjskasse, når det handler om at identificere forsøg på smørelse, svindel eller bestikkelse. Dermed kan dine medarbejdere medvirke til at sikre, at I som organisation eller virksomhed undgår bøder og dermed opretholder et godt omdømme.

Comments are closed.